Igangværende byggeprojekter i København
Igangværende byggeprojekter i Tobaksbyen
Tobaksbyen er en ny bydel i Gladsaxe med kontorer, hotel, restaurant, fitness og boliger. Vores projekt er de 215 nye etageboliger, 42 rækkehuse og 4 mindre erhvervslejemål, placeret i den nordlige del af Tobaksbyen op mod de eksisterende villaer. Byggeriet er er på 3-5 etager med en mindre parkeringskælder til 72 biler og pulterum. Byggeriet skalmures med sorte vinduer og altaner på begge sider af byggeriet.
Type: 257 boliger
Omfang: 26.000 m2
Beliggenhed: Tobaksvej 2, Gladsaxe
Opførelse: pågår og forventes færdig medio år 2021
Totalentreprenør: Erling Jensen A/S
Bygherrerådgiver: CPH Construction A/S
Arkitekt: Bay Arch ApS
Ingeniør: AE Arne Elkjær A/S
Bygherre: TB-Nybyg ApS, en del af Domusnova gruppen
Store Ø
Store Ø er et af vores igangværende byggeprojekter, som er beliggende på Amager mellem Strandlodsvej og Lindgreens Alle. Store Ø er et af de sidste store boligprojekter i området omkring Strandlodsvej/Kløvermarken og vil være afsluttet med udgangen af år 2021.
Alle bygninger skalmures i røde teglsten med rød fuge, sorte vinduespartier og sorte altaner med klart glas i siderne på de yder facader og indvendig i gårdrum står bygningen mere rå, men røde teglsten, sandfarvet fuger, eloxeret vinduer og galvaniseret altaner. De 325 boliger er fordelt på 2-6 værelser familieboliger og ungdomsboliger, samt fitness center på 1.200 m2 i to plan. Byggeriet har køkkener med skuffer, ovn i bordpladehøjde og plankegulve i eg. Badeværelser er præfabrikeret badekabiner i beton. I forbindelse med byggeriet etableres en parkeringskælder til 154 biler, ca. 400 cykler, vaskeri for ungdomsboliger og pulterrum til alle boligerne. Landskabet bliver opdelt i fire gårdrum med forskellige aktiviteter, for de helt små, mellemtrin og de unge mennesker og et område til de voksne.
Type: 325 boliger og erhvervslejemål
Omfang: 25.000 m2
Beliggenhed: Strandlodsvej 9 og Lindgreens Alle 10-12, København S
Opførelse: pågår og forventes afleveret med udgangen af år 2021
Totalentreprenør: CPH Construction A/S
Arkitekt: Holscher & Nordberg arkitekt A/S
Ingeniør: Konstruktion er BK Konstruktioner ApS, VVS ingeniør er Nørbag Rådgivende Ingeniør ApS, EL ingeniør er CWN Rådgivende Ingeniør
Bygherre: Damgårds Boligselskab ApS, en del af Domusnova gruppen